Loading...

Kong vinter står for døren, er du forberedt?

Vinter betyder for mange også et ændret ride mønster.

Det er koldt og glat.

Mange rider mindre og ikke så tit ud i naturen, som om sommeren.

 

Har du vintersikret dine fremskridt?

Det er vigtigt at vedligeholde dine grænser, for at din verden ikke bliver mindre.

Den rutine du har opbygget i løbet af året, er i fare for at ryge tilbage i udviklingszonen.

Gør den det, så kræver det energi at komme i gang til foråret.

 

Hvilken plan har du lagt der sikre dig tryg ridning til foråret?

Derfor er mit spørgsmål til dig: Hvordan vil du undgå at din komfortzone bliver mindre i løbet af vinteren?

 

Sådan vintersikre jeg mine fremskridt.

I vinterperioden får hesten snesåler og sko med mulighed for mordax på.

Jeg har også fundet min elskede termodragt frem; Vi rider nemlig ude uanset årstiden.

  • Er det muligt og sikkert nok at ride ud i dag hvis tempoet justeres efter forholdene?
  • Hvis det er over 14 dage siden jeg sidst red ud, og det i dag er muligt, så er det det jeg gør - ellers
  • Vurdere jeg hvilken en af mine grænser der har størst behov for at blive masseret, ved at spørge mig selv. Hvad er jeg mest nervøs for at skulle gøre.

Ofte behøver udfordringen ikke skulle udføres særligt længe, for at jeg igen føler ro i den. Jeg bruger typisk 5-15 min. på udfordringen og resten af tiden gør jeg det vi har mest lyst til.

 

10 min. skridt i skoven med 14-20 dages mellemrum er nok for mig.

Så er jeg klar når der igen er mulighed for mere fart og længere ture og jeg skal ikke først bruge tid på at finde ro i sadlen.

Det er forskelligt fra person til person hvor meget der skal til for at bevare trygheden.

 

Sådan finder du din plan

  • Sæt dig ned og find ud af hvilke fremskridt du gerne vil sikre er der til foråret.
  • Læg en plan. Hvordan bevare du bedst disse fremskridt?
  • Kig på din plan og spørg dig selv - Er løsningerne tilstrækkelige? Vil de give dig den sikkerhed du ønsker til foråret? måske er der et sted hvor der skal mere til?
  • Evaluer løbende. Oplever du at din angst igen er kommet snigende, så find ud af hvad du skal gøre for at finde ro igen.

Et godt tip: lyd Fokus øvelser er helt anderledes når der ligger sne. Lydene ændre sig og bliver dæmpet. Følelsen af at hesten går i sneen er også noget helt specielt.

 

Rigtig god fornøjelse