Nu har du en god grund til at deltage i mange flere heste events - fordi det kan give dig mod og lyst til at gøre de ting som du undgår.
Men hvordan det?
Jo nu skal du hører - Turen gik til Herning Horse Show.
Hvis jeg havde gjort som jeg plejer var jeg gået glip af en meget uventet bonus.
Jeg ville ha set de shows og events som jeg godt kan lide, som jeg plejer, og var kommet hjem uden denne helt uventede hjælp.
Du kender det helt sikkert fra dig selv, og det er ærgerligt, for der er store muligheder i at komme ud.
Jeg var taget afsted med en hesteveninde og tilfældigt gik vi forbi en arena og besluttede at vi trængte til at sidde lidt og så kunne vi jo passende se hvad der var på banen.
Sådan gik det til at jeg, helt tilfældigt, sad og så spring.
Hvilket jeg aldrig gør. Som i aldrig!
Jeg kan blive direkte vred over det jeg definere som “højere, hurtigere og vildere shows”.
Jeg bryder mig ikke om det, og er rædselsslagen for at blive vidne til en ulykke.
På trods af at vi begge har det sådan nedkæmpede vi lysten til at gå, for vi var trætte og trængte til et hvil.
Ja - der er mange ting i shows som jeg ikke kan lide. Uanset næsten hvad det er for et show. Men jeg undgår også shows, af samme årsag som jeg undgår gyserfilm. Jeg er bange.
Specielt en episode vil sidde i mig i mange år frem - ikke fordi der skete noget, det var nok nærmere det der ikke skete jeg vil huske.
En ekvipage skal til start, men hesten går ikke fremad.
Op - Ja
Bak - Ja…
men ikke frem.
Hesten bakker og stejler, bakker og stejler.
Alle ser forfærdet til, og hver gang hesten rejser sig, gisper publikum. Tiden føles uendelig.
Jeg kan mærke at jeg bliver sur - for det er jo farligt det der, bare den hesten ikke har ondt, for hvis skyld er det der lige osv…. og jeg er bange.
Endelig er der hul igennem til 1. gear og så er det ellers bare med at komme frem og over det første spring, det næste = fejlfri runde, musikken spiller, publikum klapper og rytteren klapper hesten mens de skridter helt stille og afslappede ud af arenaen.
Jeg ser scenen for mig igen og igen, og lægger nu mere mærke til rytteren, nu da jeg jo ved der ikke sker noget.
Hun er fuldstændig rolig og koncentreret om at finde sin egen balance. Lidt nervøs måske - der er jo publikum på, men ikke vred, presser ikke hesten.
Da hun igen får kontrol og kontakt til hesten rider hun den simpelthen frem som om intet var sket.
Vi taler om det på vejen hjem, vi er på samme tid forargede, lettede og men også imponerede over rytteren.
Det åbner for samtalen og sætter vores egne prøvelser i perspektiv.
Dagen efter møder jeg rideveninden.
Vi har begge gjort noget denne dag som vi normalt undgår. Fordi vi havde lyst.
Noget som for os begge var næsten utænkeligt inden vores tur til Herning.
Og hvad kan du så lære af det?
Det er godt at udfordre komfortzonen i ridningen. Det er endnu bedre samtidigt at udfordre sig selv på andre områder.
Hvad undgår du? - hvorfor? og er det hele sandheden?
Det er helt ok ikke at deltage, fordi du ikke ønsker at “støtte”. Men deltag i flere ting som du undgår kun fordi de gør dig nervøs.
Vi ser ofte vores egne udfordringer, og de har det med at vokser, fordi de fylder så meget inde i os.
Bare en gang imellem er det godt at få perspektiv på.
Hvad der er bedst for dig, afhænger af hvor du er i din process.
Rigtig god fornøjelse
Heidi fra Rideangst.dk
P.S. Du må gerne dele budskabet, med andre som kunne have gavn af det.
