Sådan udskyder og undgår du ridningen
Nej hov... Det ønsker du vel ikke. Og måske gør du det alligevel.
Du kender det helt sikkert.
Du har de bedste intentioner om at ride i dag.
Det går planmæssigt.
lige indtil … Det ikke længere går planmæssigt
Noget er kommet i vejen.
Det er bedre i morgen….
(og hele scenariet kan begynde forfra i morgen)
I dag vil jeg belyse en af årsagerne til at du udskyder eller helt undgår ridningen, og give dig inspiration til at gøre noget andet.
En gave i nyt papir
Du har sikkert hørt udtrykket - “Det du træner bliver du god til”.
DET har du hørt det før, DET ved du godt.
Måske smiler du, nikker og tænker; Ja det er så rigtigt.
Kender du udtrykket “Det du dyrker er det du styrker”?
Samme pakke blot i nyt papir i form af andre ord.
Fordi det var i nyt papir fik det mig til at reflektere, og ikke blot at smile og nikke genkendende.
Nu vil jeg høre om DU er vågen!
Har du omsat din viden til handling, eller er den forblevet teori?
Hvad øver du dig reelt på lige nu, når du er sammen med din hest?
Er du en af de mange der
- Presser dig selv “op på hesten igen”
- Forventer at du skal ride 4 gange om ugen og
- Bliver skuffet over dig selv hvis du ikke rider ofte, længe og godt nok?
Hold en lille pause og tag en dyb indånding.
Først vil jeg bede dig om at give dig selv et klap på skulderen.
Jeg ved godt at du sikkert ikke er vant til at tale så pænt til dig selv
(hvilket er skræmmende at tænke på, men den gemmer vi til en anden dag)
Jeg vil anbefale dig at prøve den anerkende og positive tone alligevel. Det virker og føles rart.
Det du har gjort indtil nu kræver energi, styrke og vilje.
Måske har du glemt at evaluer din metode
Føler du at den metode virker godt for dig?
Hvad er det du styrker?
Er det den følelse og det frirum som du drømmer om?
Hvis du har været på et af mine foredrag, så ved du at jeg går en helt anden vej, og du ved også hvorfor.
Hvorfor opnår du ikke det ønskede resultat?
Når du presser dig selv for hårdt, kommer ridningen til at føles som en kamp.
Derved kommer du også til at forbinde ridning med noget smertefuldt og ubehageligt.
Hvad sker der ofte med det som vi synes er ubehageligt?
???
Rigtigt - Du udskyder eller undgår.
Ubehag er ikke noget du normalt ser frem til eller glæder dig til!
(med mindre du selvfølgelig har de tilbøjeligheder, men det er en anden snak, der slet ikke hører til her ;o))
Er det noget du kan genkende? (altså det med at udskyde eller undgå)
Du må give mig ret i at det giver god mening ikke?
Og hvad så nu?
Hvad kan du gøre i stedet?
Når noget ikke virker, så gør noget andet.
Hvad ville det betyde hvis du begyndte at træne det som du vil være god til?
Dyrke det som giver dig glæde, energi og motivation?
Du kan godt se pointen og er fristet…. Men måske er du bange for at du så slet ikke kommer videre.
Det er fordi du tænker
enten / eller
Sort / hvid
Press / undvigelse.
Der er faktisk andre muligheder.
Lyst f.eks - Det er en brandgod motivator.
Det har virket for dig før
Hvor tit har du en halv time og tænker:
Nej det er for sent, jeg kan ikke nå at ride?
Kan du huske dengang du var barn/ung.
Dengang hvor du godt lige kunne nå det, også selv om der så kun var 10 minutter.
Dengang gav ridningen dig noget.
Dengang følte du dig ikke presset til at skulle.
Du havde lyst som motivator
Det kan virke for dig igen
- Hvordan ville det føles hvis du havde lyst til at udvikle dig i din ridning?
- Hvordan kan du skabe lysten til at udvikle dig?
- Hvad kunne du gøre anderledes end det du gør i dag?
Rigtig god fornøjelse.
Med venlig hilsen
Heidi fra Rideangst.dk
Du kan finde Gratis undervisning her.